KATASTROFE- & HJÆLPEFONDEN
Fond, der siden 1974 har udbetalt mere end 11 mill. kr.
Den store internationale uro i verden i slutningen af 60'erne, med tusinder af flygtninge til følge, var baggrunden for, at nogle
Lions Clubber, deriblandt Lions Club Hellerup, tog initiativet til etablering af Lions Katastrofe- og
Hjælpefond, K&H Fonden.
K&H Fonden blev stiftet i 1974. Fonden får sin kapital fra frivillige, årlige bidrag fra
Lions Clubber over hele landet og har derved været i stand til at yde
hurtig støtte i katastrofesituationer, ofte ganske få timer efter at katastrofen er indtruffet.
Hjælpen formidles gennem Lions distrikter og Clubberne i det
pågældende land, hvis der findes sådanne i det ramte område. Gør der ikke det,
kommer hjælpen frem i samarbejde med blandt andet Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Caritas og Læger uden Grænser.
Lions Club Hellerup stiller et fast beløb på kr. 15.000 til fondens rådighed. Disse penge kommer fra de
mange aktiviteter Lions Club Hellerup gennemfører for at skaffe kapital
til støtteformål.
Det er K&H Fondens bestyrelse som
løbende tager stilling til, hvornår K&H Fonden skal træde til. I
Lionsåret 2002-2004 er bestyrelsens formand Bent Jespersen, præsident i Lions Club
Hellerup
|