

Lions Club Hellerup
Genbrugsbutik:
Ibstrup Torv
Smakkegårdsvej 173
2820 Gentofte
tlf.: 39 68 21 10
Støttebeløb modtages
med tak på giro
1199-3028097
Opdateret:
31/01-2004
 |
Youth exchange - Ungdomsudveksling
Det allerførste punkt i Lions målsætning fastslår, at
hensigten med sammenslutningen skal være at skabe og opretholde en dyb
gensidig forståelse mellem verdens folk.
Et sådant sigte må nødvendigvis være overvejende
fremtidsorienteret, og udgangspunktet må være de unge i
dag.
YE-arbejdets formål er derfor at virke for, at så
mange unge mennesker som muligt, fortrinsvis i aldersgruppen 17-22 år, får
mulighed for alsidig kontakt med andre unge med forskellig oprindelse og
kultur.
Lions Club Hellerup mener, at dette er et meget
vigtigt område at medvirke til, og derfor har Clubben i mange år udsendt
1-3 unge hvert år.
For at komme i betragtning til dette skal interesserede, der bor i Gentofte Kommune, følge med i Villabyerne, hvor vi hvert år informerer om, hvor vi i året har muligheder. Den interesserede skal så sende en ansøgning til
Lions Club Hellerup, Smakkegårdsvej 173, 2820 Gentofte,
hvorefter de indkomne ansøgninger vil blive behandlet. Hver enkelt vil få direkte
svar.
Ungdomslejr 2003 - Denmark-by-Se@
I 2003 afviklede et par af klubbens medlemmer
for Lions Danmark "Nordic Diabetes Camp 2003" ombord på skonnerten
"Marilyn Anne" af Struer. Lejren er en del af et samarbejde mellem de
Nordiske lande, hvor arrangementet går på skift mellem Norge,
Sverige, Finland og Danmark.
Lejren startede den 19. juli fra Amaliehaven, og det blev en stor oplevelse for alle, der deltog.
Vi kaldte denne lejr "Denmark by Sea", da vi sejlede rundt i de indre danske farvande, hvor de unge så og oplevede store dele af Danmark samt samværet med andre unge alle med diabetes fra 10 forskellige lande.
Oplev turen ved at gå ind på lejrens hjemmeside, hvor alt om turen er beskrevet. Tryk på "Denmark by Sea - Nordic Diabetes Camp 2003".
Ungdomslejr 2002 - Denmark-by-Se@
I 2002 afviklede vi sammen med Lions Club Virum årets ungdomslejr, der foregik ombord på museum skonnerten "Fulton".
Lejren startede den 13. juli fra Skovshoved Havn, og det blev en stor oplevelse for alle, der deltog.
Vi kaldte lejren "Denmark by Sea", da vi sejlede rundt i de indre danske farvande, hvor de unge så og oplevede store dele af Danmark samt samværet med andre unge fra 15 forskellige lande.
Oplev turen ved at gå ind på lejrens hjemmeside, hvor alt om turen er beskrevet. Tryk på "Denmark by Sea".
Værtsfamilier i forbindelse med årets lejr.
Alison fra Melbourne, Australia
Hvert år arrangeres der 5 ungdomslejre i Danmark.
I forbindelse med disse skal de unge deltagere også på besøg hos en værtsfamilie i mindst en uge.
Hvem kan så være værtsfamilie? Ja, det kan alle, der synes, at det kan være en oplevelse at have en ung fra et andet land boende, og som Lions klubben kan stå indefor. Det er krav fra Lions International, at den enkelte klub sikrer sig, at det er en egnet familie, der benyttes som værtsfamilie, da det er den enkelte Lions klubs ansvar, at opholdet bliver så godt som muligt.
Det er ikke et krav, at der er unge hjemmeboende, men i de tilfælde, hvor der ikke er hjemmeboende unge, vil det nok være godt at finde unge med tilknytning til værtsfamilien eller klubben, der kan tage sig lidt af gæsten, samtidig var det måske også en ide at overveje om det ikke var en god ide at tage to unge samtidigt, så kender de jo hinanden, før de skal på lejr.
Det er ikke meningen, at værtsfamilien skal farte land og rige rundt for at vise så meget som muligt, da formålet med opholdet er at give den unge et indblik i, hvordan en dansk familie lever.
Hvis du er interesseret i at have et ungt menneske boende i en kortere periode, skriv da et par ord til Lions Club Hellerup, Smakkegårdsvej 173, 2820 Gentofte, så vil vi omgående kontakte dig, således at du kan høre nærmere om, hvad det går ud på.
|